Gulve
Kabelgulve, installationsgulve og edbgulve
Med et kabelføringsgulv er alle kabler skjult under gulvet, og det er let at installere nye kontakter, hvor der er behov for det.
Slut med ledninger på gulvet
Mængden af teknologi på kontoret skaber en rodebunke af forlængerledninger og stikdåser. Ved hvert skrivebord er der typisk to skærme, der trækker strøm, plus arbejdsstationen, telefonen, headset og andet grej.
De mange ledninger er mere end en øjebæ i kontorlandskabet. Ledningerne kan også skabe farlige situationer, og det er svært at holde styr på strukturen, når ledningerne trækkes på må og få.
Der er heldigvis en oplagt løsning i form af kabelgulvet, også kendt som installationsgulve eller edbgulve. De tre navne beskriver samme løsning. Nemlig et gulv med et indbygget plads til kabler, edb-udstyr og andre installationer.
Installationsgulvet, kabelgulvet eller edbgulvet kan reelt set beskrives som en stor kasse, hvor du kan opbevare dine ledninger i. Indeni kassen er der skabt ideelle forhold for alt it-udstyr, så det er let at udvide med nye installationer, trække nye ledninger og sætte nye udtag op. Kassen er placeret under kontoret eller virksomheden og uanset hvor behovet opstår, er løsningen lige ved hånden., Vel og mærke uden, at rummet skæmmes af de nye tiltag.
Et kabelføringsgulv fjerner ledningerne, højner sikkerheden og skaber et mere indbydende kontor.
Velegnet til nybyggeri og moderniseringsprojekter
Med et installationsgulv ligger forsyningskabler til computere, telefoner og elektricitet pænt organiseret under et hævet gulv. Derfor er det oplagt at vælge denne løsning til, når der er tale om nybyggeri eller større moderniseringsprojekter.
100% fleksibilitet
Kabelføringen er klar til installation under hele gulvet, så det er muligt at etablere nye udtræk og kontakter præcis dér, hvor behovet er. Indretningen af rummet bestemmer altså, hvor udtrækkene placeres – ikke omvendt, som det ellers ofte er tilfældet. Alle stikkontakter og fordeler-kasser sænkes desuden ned i gulvet, så de ikke kan ses.
En oplagt belægning oven på et kabelføringsgulv er linoleums- eller tæppefliser, som er tilsvarende fleksible i forhold til ændringer og udskiftning.
Ege
Ledninger og kabler er ikke specielt dekorative, og især på kontorer, hvor der er mange arbejdspladser med computere og telefoner, kan gulvet hurtigt blive en rodebunke af forlængerledninger og stikdåser. Det er hverken praktisk, rengøringsvenligt eller sikkert med et virvar af kabler på gulvet.
Eges kabelføringsgulve er en fleksibel løsning, der gør det muligt at opgradere og udvide, uden at trække synlige kabler. Alt gemmes under gulvet.
Website: http://egecontract.dk/

Har du brug for hjælp?
Tag fat i din lokale fagmand
Et stort produktudvalg er ikke nok til at komme i mål med store projekter. Du har brug for en lokal fagmand med stor ekspertise for at få den rigtige løsning til dit projekt.